- Wichne Bok
- wichnebok@gmail.com
To Venner
Hellemyrsfolket (1887-1898) av Amalie Skram er en romansyklus i fire bind. Bøkene handler om folket på Hellemyren og er regnet som det mest naturalistiske verket i norsk litteraturhistorie. Leseren får følge den fattige familien som bor på Hellemyren gjennom alle de fire bøkene, og siden det er en slektsroman blir man introdusert for flere generasjoner. "Sjur Gabriel" og "Afkom" regnes som de to beste verkene i samlingen. I bøkene skildres også livet i Bergen og på Strilelandet, og ikke minst talemålet både i byen (bergensk) og i omlandet (nordhordlandsmål).
"To Venner" tar opp Siverts skam over bestemoren Oline som nå går rundt i bergensgatene under navnet Småfylla. "To Venner" er en sjøroman, hvor mesteparten av handlingen foregår til sjøs, da Sivert drar ut med barken To Venner for å komme seg vekk fra den drikkfeldige Oline.
Boken er tilgjengelig i paperback, ePUB og MOBI format.
Utdrag
I
En Augusteftermiddag i Begyndelsen af Femtierne kom et bondeklædt Fruentimmer stavrende opover Ladegaardsbakken ved Bergen.
Hun var saa spinkel og bitteliden, at hun i Afstand saa ud som et Barn. Først naar man kom nærmere, opdaged man, at det var en gammel Kone. Ryggen var bøjet i Hofterne og stod forover i en skraa Linje. I det graagustne, flade Ansigt sad den røde Næse som en svullen Klump. Underlæben hang ned paa Hagen og syntes at være for tung til at kunne løftes op paa sin naturlige Plads. Midt i Undermunden stod to høje, smale Tænder, der var vokset skjævt ud til Siderne, med et tomt Rum imellem sig. Andre Tænder saaes ikke. De smaa Øjne uden Bryn lyste med en rødlig Blankhed, der minded om slidte Kobberskillinger.
Da hun naadde Toppen af Bakken, stod hun stille og strøg Sveddraaberne af Næsen med et Greb af Tommel- og Pegefingeren. Solen skinned hende lige i Synet. Hun kneb Øjnene til og drejed Hodet til Siderne.
Foran hende laa Sandvigsvejen, der førte indover til Byen, med de dybe, sandede Hjulspor og de mange hullede Ujevnheder. Tilhøjre skraaned den aabne Mark med den lange, tjærede Reberbane nedover mod Sjøboderne. Over deres røde Tagrygger saas hinsides den hvidblanke Sjøflade Nordnæspynten stikke frem med Fæstningen, hvis Flag af og til løftedes, naar de døsige Vindblaf tog fat i det. Tilvenstre strakte Stenuren med de mange Bringebærbuske og Straavækster sig opover mod Fjældet. Saa kom dybt nede et Elveleje med en smal Stribe Vand mellem de smaa og store Stenknauser. Længere borte, nærmere Byen, skimtedes under et dampende, hvidligt Taagelag Frikirkegaardens graa Stengjærde og sorte og hvide Gravkors.
Amalie Skram
Amalie Skram (1846 - 1905) var ansett for å være en av de fremste naturalistiske forfatterne i Norge. Sammen med blant andre Alexander Kielland og Jonas Lie er hun en av de mest markante innen det moderne gjennombrudd. De fleste verkene hennes handlet om kvinner og deres private liv. Fra hun debuterte i 1885 til hun døde i 1905, ga hun ut rundt 20 verk. Det meste er romaner, men noe er også noveller og skuespill. I tillegg skrev Skram en rekke litteraturanmeldelser i sitt arbeid som kritiker. Noen av verkene hennes er også filmatisert.
Amalie Skram var naturalist og opptatt av klasseskiller, kvinneundertrykkelse og dobbeltmoral. Hun ønsket blant annet å klarlegge om psykiske problemer kom av arv og miljø, og hvordan den moderne legevitenskapen kunne misbrukes. Den såkalte «medlidenhetens estetikk» står sentralt i store deler av det hun har skrevet. Skram har også skrevet om barn, om hvor avhengige de er av de voksne rundt seg og hvordan forskjeller i gutte- og jenteoppdragelsen fører til ulike kjønnsroller.
