- Wichne Bok
- wichnebok@gmail.com
Afkom
Hellemyrsfolket (1887-1898) av Amalie Skram er en romansyklus i fire bind. Bøkene handler om folket på Hellemyren og er regnet som det mest naturalistiske verket i norsk litteraturhistorie. Leseren får følge den fattige familien som bor på Hellemyren gjennom alle de fire bøkene, og siden det er en slektsroman blir man introdusert for flere generasjoner. "Sjur Gabriel" og "Afkom" regnes som de to beste verkene i samlingen. I bøkene skildres også livet i Bergen og på Strilelandet, og ikke minst talemålet både i byen (bergensk) og i omlandet (nordhordlandsmål).
«Afkom», det fjerde og siste bindet i serien om Hellemyrsfolket, handler om barna til Sivert, Fie og Severin. Handlingen foregår i 1870-årene og tar opp kontrasten mellom familien Myre og den rike konsulfamilien Smith. Særlig sterkt får Siverts barn oppleve denne forskjellen, gjennom omgang med konsulfamilien.
Boken er tilgjengelig i paperback, ePUB og MOBI format.
Utdrag
I
«Du tør prøve paa det, din Mønsterstilk,» hvisked i den latinske Time Sidekammeraten til Severin Myre, en mørkhaaret Gut, tynd og spinkel og med hjemmesydde Klær. Adjunkt Petersen havde rost Severins latinske Stil og sagt, han vented, at han næste Gang vilde skrive den aldeles fejlfri. Severin sad der rød og trykket, og Gutterne tilkasted ham foragtfulde Blikke.
Da Timen var forbi skulde Klassen ha Frikvarter. Adjunkten rejste sig, og Gutterne stormed ud.
Severin gik langsomt nedover den brede Graastenstrappe, der førte til Vestibulen, hvorfra man kom ud paa Legepladsen. Han fik Puf i Ryggen og Slag i Hodet af knyttede Næver fra Gutterne, som fløj forbi, mens Skjældsord og Spottegloser stod som en Hagelbyge omkring ham. Uden at lade, som han mærked det, holdt han sig fast i Rækværket og fortsatte rolig sin Vej. Lærerens Ord blev ved at lyde i hans Øren, og saa tænkte han paa, at Adjunkten havde glemt igjen Bogen, som indeholdt Oversættelserne paa Stileopgaverne. Han saa den saa tydeligt ligge paa Kathedret tilhøjre. Om han nu benytted sig af Lejligheden? Var han resolut og hurtig, kunde han gjøre det paa et Minut. Det vilde være stolt at skrive en fejlfri Stil. Han var ogsaa flink nok i Latin til at kunne det. Der var bare det ivejen, at han havde det med at sidde i Ørske. Derfor vilde der aldeles ikke være noget Bedrageri i det. Og tænk: være sikker paa, at Stilen var fejlfri.
Amalie Skram
Amalie Skram (1846 - 1905) var ansett for å være en av de fremste naturalistiske forfatterne i Norge. Sammen med blant andre Alexander Kielland og Jonas Lie er hun en av de mest markante innen det moderne gjennombrudd. De fleste verkene hennes handlet om kvinner og deres private liv. Fra hun debuterte i 1885 til hun døde i 1905, ga hun ut rundt 20 verk. Det meste er romaner, men noe er også noveller og skuespill. I tillegg skrev Skram en rekke litteraturanmeldelser i sitt arbeid som kritiker. Noen av verkene hennes er også filmatisert.
Amalie Skram var naturalist og opptatt av klasseskiller, kvinneundertrykkelse og dobbeltmoral. Hun ønsket blant annet å klarlegge om psykiske problemer kom av arv og miljø, og hvordan den moderne legevitenskapen kunne misbrukes. Den såkalte «medlidenhetens estetikk» står sentralt i store deler av det hun har skrevet. Skram har også skrevet om barn, om hvor avhengige de er av de voksne rundt seg og hvordan forskjeller i gutte- og jenteoppdragelsen fører til ulike kjønnsroller.
