- Wichne Bok
- wichnebok@gmail.com
Sommer
«Sommer» (1899) består av de seks novellene:
«Sommer»
«Memento mori»
«Glede»
«Post festum»
«Det røde gardin»
«En rose»
Alle novellene handler om ekteskap som går i oppløsning, enten ved skilsmisse eller ved død. Selv om disse ekteskapene er inngått av kjærlighet, kan kjærligheten ikke vare, fordi « den vi elsker aldri er den vi tror og tenker og vil den skal være».
Boken er tilgjengelig i paperback, ePUB og MOBI format.
Utdrag
Deres hustru meget syg.
Meget syg — hvad vilde det nu sige.
Hvis hun var så meget syg, hvorfor havde dr. Helt da ikke föjet til på telegrammet: Kom straks eller: Ønsker at se Dem. — Sagförer Knagenhjelm sad rank og solbrændt i det lille enspænderkjöretöj, der rulled afsted til stationen. Hans mörke, tætklipte hår skjultes næsten ganske af stanleyhatten, og de smale, blågrå öjne, under lige, kraftige bryn, fór uroligt om, mens de myste mod solvarmen. Han vendte stadig hodet fra vejens ene side til den anden, som så han efter nogen. Hænderne holdt han fast om skaftet af den hvide solskjærm, der var stukket ind mellem hans knæ.
En ung lysklædt dame med stor stråhat og i hånden en landliggerkurv, hvoraf der stak op et badehåndklæde, kom gående imod ham på kanten af den solhvide landevej. Hun holdt armen afværgende op mod den lysegrå stövsky fra kjöretöjet, og drejed med en prusten ansigtet ud mod söen, men i næste nu vendte hun sig lynsnart mod vognen og råbte overrasket: «Hvor skal De hen!»
Knagenhjelm fik hurtig kusken til at stanse.
«Til byen!» råbte han tilbage.
Damen kom fort hen til ham.
«Det sa De ikke et muk om ved frokosten. Skulde det være en flugt i hemmelighed hun så fortörnet på ham. «Jeg fik telegram, straks De var gåt.»
Amalie Skram
Amalie Skram (1846 - 1905) var ansett for å være en av de fremste naturalistiske forfatterne i Norge. Sammen med blant andre Alexander Kielland og Jonas Lie er hun en av de mest markante innen det moderne gjennombrudd. De fleste verkene hennes handlet om kvinner og deres private liv. Fra hun debuterte i 1885 til hun døde i 1905, ga hun ut rundt 20 verk. Det meste er romaner, men noe er også noveller og skuespill. I tillegg skrev Skram en rekke litteraturanmeldelser i sitt arbeid som kritiker. Noen av verkene hennes er også filmatisert.
Amalie Skram var naturalist og opptatt av klasseskiller, kvinneundertrykkelse og dobbeltmoral. Hun ønsket blant annet å klarlegge om psykiske problemer kom av arv og miljø, og hvordan den moderne legevitenskapen kunne misbrukes. Den såkalte «medlidenhetens estetikk» står sentralt i store deler av det hun har skrevet. Skram har også skrevet om barn, om hvor avhengige de er av de voksne rundt seg og hvordan forskjeller i gutte- og jenteoppdragelsen fører til ulike kjønnsroller.
