- Wichne Bok
- wichnebok@gmail.com
Mennesker
Amalie Skrams siste, ufullendte roman (utgitt 1905 med etterskrift av Poul Levin) har en lettere tone enn hennes tidligere bøker. Handlingen foregår hovedsaklig på prestegården Elvestad på Vestlandet i 1860-årene. Her samles flere unge mennesker en sommer, og i samværet mellom dem oppstår erotiske spenninger på tvers av forhold og konvensjoner.
Uselvisk forelskelse, grådig begjær, platonisk søskenkjærlighet og komikk er noen av ingrediensene i denne romanen der den naturalistiske stilen må vike for den mer impresjonistiske.
Boken er tilgjengelig i paperback, ePUB og MOBI format.
Utdrag
Præstebåden, en stor seksåring, hvori 3 bønder roede hver sit par årer, gled en søndagmorgen oppe i Søndmøre, mellem skvulpende småbølger hen over den af høje, stejle og nøgne fjelde omgivne fjord. Mellem fjeldene var der i vest et bredt åbent gab, og derfra stod havgufsen ind.
Skjønt det var den tredie juni, drev det med valleslette, og det var surt og koldt.
Foruden de roende bønder, befandt sig i båden 6 personer, som, indhyllet i gummislag, krøb sammen agterude og idelig dukked hovederne under de skarpe vindgufs fra det åbne havgab, og så godt de kunde, søgte at hytte sine ansigter mod det vasskolde valleslette.
Midt i agterenden sad sognepræsten, Frants Blix, en 50årig, lys og skjægløs mand med bitte, smale, farveløse øjne, der under sydvesten, som var trukket ned over panden, glimted så underlig hvidt, og fôr urolig omkring. Ved hans ene side sad hans søster, den blonde, trivelige fru Thora, gift med grosserer Vang i Bergen, og nu med sine to små børn på besøg i broderens præstegård. Ved sin anden side havde præsten sin nye svigerinde, Annette Rask, en ganske ung, brunhåret pige, med store, varme øjne og små smilehuller i de barnligt runde kinder.
For en månedstid siden var hun bleven forlovet med præstens broder, som for øjeblikket var på forretningsrejse, og skulde nu tilbringe sommerferien i præstegården for at lære disse sine nye slægtninge at kjende.
Amalie Skram
Amalie Skram (1846 - 1905) var ansett for å være en av de fremste naturalistiske forfatterne i Norge. Sammen med blant andre Alexander Kielland og Jonas Lie er hun en av de mest markante innen det moderne gjennombrudd. De fleste verkene hennes handlet om kvinner og deres private liv. Fra hun debuterte i 1885 til hun døde i 1905, ga hun ut rundt 20 verk. Det meste er romaner, men noe er også noveller og skuespill. I tillegg skrev Skram en rekke litteraturanmeldelser i sitt arbeid som kritiker. Noen av verkene hennes er også filmatisert.
Amalie Skram var naturalist og opptatt av klasseskiller, kvinneundertrykkelse og dobbeltmoral. Hun ønsket blant annet å klarlegge om psykiske problemer kom av arv og miljø, og hvordan den moderne legevitenskapen kunne misbrukes. Den såkalte «medlidenhetens estetikk» står sentralt i store deler av det hun har skrevet. Skram har også skrevet om barn, om hvor avhengige de er av de voksne rundt seg og hvordan forskjeller i gutte- og jenteoppdragelsen fører til ulike kjønnsroller.
