- Wichne Bok
- wichnebok@gmail.com
Constance Ring
Constance Ring var Amalie Skrams første roman. Den ble utgitt i kommisjon hos Olaf Huseby & Co i Kristiania i juni 1885.
I romanen møter man den unge embedsmannsdatteren Constance. Hun innleder forhold til tre forskjellige menn; forretningsmannen Ring, Lorck som er lege og musikeren Meyer.
Constance er helt uvitende om seksualitet og reagerer avvisende og med skrekk på den erotiske virkeligheten som møter henne i ekteskapet med Ring. Han trøster seg med tjenestepiken og Constance bestemmer seg for å skilles. Hun presses imidlertid tilbake til ekteskapet gjennom den fordømmelsen som møter henne fra samfunnets side.
Boken er en samtidsroman hvor handlingen er lagt til et Kristiania hvor man er levende opptatt av dagsaktuelle spørsmål som blant annet riksretten i 1884 og Johan Sverdrup.
Boken er tilgjengelig i paperback, ePUB og MOBI format.
Utdrag
I.
Rings havde været gift i to Aar. Der var ikke kommet Børn, og de var derfor blevne ved at bo i den Lejlighed paa fem Værelser i Homansby, de som nygifte var flyttet ind i.
De havde et vel udstyret Hjem. Paa Gulvene var der Brysselertæpper og paa Væggene Malerier, hvoraf nogle var gode. Der var kostbart Nips og en sand Vrimmel af smaa bløde Sofaer og lave Lænestole i alle Slags Façoner. Med Aarstidens blomstrende Planter dreves der en stor Luksus, og naar de prægtige Bladvækster, der om Vinteren stod i Halvmørke bag det dobbelte Sæt Gardiner, fik brune Topper, blev de strax byttet om med nye fra Gartneriet i Oscarsgade.
Rings førte et selskabeligt Hus. Det vil sige, de gav ikke mange Selskaber, men der var et stadigt Indryk, som Pigen sa, mest af Herrer, der kom af sig selv eller fulgte hjem med Ring om Aftenen.
Fru Ring var 21 Aar gammel. Som ganske ung var hun kommen ned til Kristiania fra Molde, hvor hendes Far var Embedsmand, og havde gjort megen Lykke der hvor hun færdedes. En af hendes Beundrere havde lignet hende med en Rosenknop, der er fugtig af Morgendug, og en gammel Herre af Tantens Omgangskreds paastod, at hun virkede som den første Vaardag paa et vinterstivnet Sind. Vist er det, at hendes tækkelige Munterhed satte Folk i godt Humør og bragte selv forhærdede Pebersvende til at tø op i et undrende Smil. Der var noget bestikkende, ingen kunde staa sig for, i den fortrolige Aabenhed og uskyldige Fripostighed, hvormed hun paa Forhaand tog alle uden Persons Anseelse til Indtægt som selvskrevne Venner og bundsforvandte. Hun plejede at gaa hoppende og nynnende gjennem Stuerne, og dem, hun stødte paa af Husets Folk, blev gjærne taget fat og svinget rundt, til de bad for sig. Den lidt syngende Moldedialekt lød indsmigrende i hendes Mund, og hendes Latter var uimodstaaelig smittende.
Amalie Skram
Amalie Skram (1846 - 1905) var ansett for å være en av de fremste naturalistiske forfatterne i Norge. Sammen med blant andre Alexander Kielland og Jonas Lie er hun en av de mest markante innen det moderne gjennombrudd. De fleste verkene hennes handlet om kvinner og deres private liv. Fra hun debuterte i 1885 til hun døde i 1905, ga hun ut rundt 20 verk. Det meste er romaner, men noe er også noveller og skuespill. I tillegg skrev Skram en rekke litteraturanmeldelser i sitt arbeid som kritiker. Noen av verkene hennes er også filmatisert.
Amalie Skram var naturalist og opptatt av klasseskiller, kvinneundertrykkelse og dobbeltmoral. Hun ønsket blant annet å klarlegge om psykiske problemer kom av arv og miljø, og hvordan den moderne legevitenskapen kunne misbrukes. Den såkalte «medlidenhetens estetikk» står sentralt i store deler av det hun har skrevet. Skram har også skrevet om barn, om hvor avhengige de er av de voksne rundt seg og hvordan forskjeller i gutte- og jenteoppdragelsen fører til ulike kjønnsroller.
